Lidt om alt det man lærer om dyr når man bor på landet
Kære alle sammen
Som beskrevet i sidste nyhedsbrev havde vi besøg af dyrlægen, som kunne konstatere, at vores køer og tyr så rigtig sunde og raske ud, bortset fra, at de havde en smule haleskab. Det er en art mide som lever i det øverste hudlag på kvæget og som, udover at give mærkelig fedtet og glansløs pels, også klør noget så grusomt. Vi opdagede det ved, at især Brit blev helt ustyrlig, når vi kom til haleroden under hendes strigleture. Det er heldigvis ikke nogen alvorlig sygdom og ganske udbredt, ligesom lus og lopper… Desværre er den mildeste form for medicin imod miderne udsolgt pga. brudte værdikæder under corona, så vi kunne kun købe et stærkere medikament, som udover at fordele sig i hudfedtet også går i blodet og tager eksempelvis lungeorm og leverikter. Pga. den egenskab er midlet dog ikke anbefalet til dyr i de sidste 60 dage af drægtighedsperioden…
Formålet med at få egen tyr har naturligvis været, at få gjort netop kvierne drægtige og vi har siden juni sidste år været 99% sikre på, at det var lykkedes. Helt sikre på, at i hvert fald storesøster Marie var med kalv og lidt usikre på, om det nu også var lykkedes med Britt. Derfor besluttede vi at vente til efter kælvningen med at behandle haleskaben… Det var lige indtil at vi for et par dage siden, hvor Mathis stod ubevægelig i flere timer med halvt lukkede øjne og hyperventilerede ude på marken. Vi (Christoffer) panikkede og ringede til vagtdyrelægen som mente, at det måske kunne være lungebetændelse, så vi fik dyrene ind i læ i stalden, gav dem masser af ny strøelse og godt med hø og aftalte at dyrlægen skulle komme og tilse Mathis dagen efter.
Som det jo oftest er med mænd der virkelig lider, viste det sig blot at have været et forbipasserende småonde. Da dyrlægen kom havde Mathis ingen feber og både hjerte og lunger lød som de skulle. Han trak vejret normalt og både spiste og drak. For at besøget ikke skulle være helt forgæves blev vi enige om, at få drægtighedsundersøgt Britt og Marie. Tre dage forinden var vi nemlig blevet ganske bestyrtede over at opdage, at den ene af kvierne opførte sig meget mærkeligt, nærmest som om hun var tyregal… og altså dermed IKKE med kalv. Vi tænkte at det jo så måtte være lillesøster Britt og snakkede om at vi i så fald jo nok kunne behandle hende mod skab alligevel, eftersom hun er den der er hårdest ramt.
Det tog lige lidt overtalelse af kvierne at få dem undersøgt. Christoffer måtte kæle, berolige og holde hale imens dyrelægen stak hele armen op i først den ene og så den anden kvie og efter endt undersøgelse kunne konkludere, at Marie ikke er drægtig, men at Britt helt sikker er… Det modsatte af hvad vi selv gik og troede. Derudover lod det til at kalven nok først kommer til slut maj/start juni, hvorimod at vi selv mente at Marie ville kælve i midten af april og Britt i starten af Maj. Hmm, nå så vi får altså kun én og ikke to kalve i år og så må vi bare håbe på, at Marie bliver drægtig henover sommeren. Hun kan jo, mente dyrlægen, godt have smidt kalven på et tidspunkt, eftersom at hun faktisk har et rimelig udtalt yver – noget som først fremkommer ved en succesfuld graviditet.
Det var en anden dyrlæge denne gang og igen fik vi stor ros for hvor rolige dyrene er, også under håndtering, hvor især dexterkvæg ifølge denne dyrlæge godt kan være nogle iltre sataner. Hun havde i hvert fald forberedt sig på at skulle bruge næsebremse (en slags tang, som fungerer som midlertidig næsering og ved trussel om smertepåføring undertvinger dyret – føj) og var klar til at flytte sig når der blev sparket efter hende. Det blev der selvfølgelig ikke og hun fik overhovedet ikke brug for sin tang! 🙂
Det var en lang historie om kvæget, nu følger lidt om hønsene som gudhjælpemig også har krævet en del opmærksomhed på det seneste. Som nogen måske kan huske havde vi et skrækkeligt blodmideangreb i efteråret, som kostede 8 kyllinger livet og vi har derfor været meget opmærksomme på, at det ikke skulle ske igen. Derfor har vi desværre glemt at lægge mærke til evt. andre skavanker og det var først da Haldis (Christoffers fars kone) spurgte os, om vi havde haft problemer med kalkben, at vi blev opmærksomme på, at det overhovedet fandtes og efter sigende er meget udbredt… Så selvfølgelig har vores høns også det:-(
Kalkben skyldes også en mide, men en mide som er specialiseret i at grave sig ind og tage ophold under skællene på fugleben. Her lever og formere den sig og i processen udsondrer den et kalklignende sekret, som over lang tid ophober sig i cementlignende klumper og udarter sig i meget stive ben og fødder, samt løftede skæl. I meget svære tilfælde hvor miderne har fået lov til at rasere i lang tid, begynder fuglen at få gangbesvær og have smerter og det var netop gangbesværet som vi pludselig lagde mærke til hos den sorte hane, efter Haldis havde gjort os opmærksomme på sygdommen.
Der findes ikke et decideret middel imod kalkben, kun almindelig utøjsgift som man kan desinficere hønsebenene med, men det virker som noget giftigt stads og hjælper ikke på de allerede oparbejdede skavanker. Derfor tyede vi til internettet og fandt en masse forskellige råd, som alle sammen pegede i samme retning. Hønsenes ben og fødder skal smøres ind i noget olie af en slags for dels, at blødgøre vævet og løsne det ophobede ”kalk” og de løftede og døde skæl, dels for at skabe en tætsluttende barriere således at miderne ikke kan få ilt og dermed dør.
De første 2 gange vi behandlede flokken foregik det ved, at Christoffer holdt hønen imens Caroline møjsommeligt dyppede hvert ben i et syltetøjsglas fyldt med madolie… Det viste sig hurtigt at være et besværligt og beskidt arbejde, når hønen spjættede og der kom madolie ud over det hele. Derfor er vi nu gået over til at bruge hovfedt, som er et vaseligneagtigt produkt til pleje og blødgøring af hestehove og det virker super godt! De døde skæl er så småt begyndt at falde af og den sorte hane går normalt igen, men vi skulle hilse og sige, at det ikke er dén halve times arbejdsopgave man har allermest lyst til kl. 20.00 om aftenen i en kold og mørk stald når hønsene endelig er faldet til ro og de er til at få fat i… Men en 2-3 gange mere over de kommende uger, så håber vi på at der er kommet helt og aldeles styr på det! Det var alt for denne gang, hyg til vi ses!
Afgrøder o.a.
- Kartofler
- Pastinakker og jordskokker
- Æg
Opgaver/aktiviteter
- Ombygning af staldindretning hos kvæg og høns
- Pløjning, fræsning, harvning, tromling
- Udbringning af kompost
- Forspirring af grøntsager
- Opsætning af lille drivhus
Kærlige hilsner
Caroline og Christoffer