KOlossale udfordringer😊
Kære alle sammen
Vi skulle hilse og sige, at det ikke er for sarte sjæle, at have alle de dyr vi efterhånden har fået skrabet os sammen. Det har været en særdeles begivenhedsrig uge i kvægflokken… Det startede sidste lørdag med, at Matthis stod på marken og rallede, savlede, havde fråde om munden, svært ved at trække vejret og ikke kunne komme ned at ligge.
Det så meget ubehageligt ud, så vi ringede til dyrlægevagten som med det samme konkluderede, at der var tale om trommesyge og at han ville komme så hurtigt som muligt, men en time ville der nok gå… Trommesyge er en yderst uheldig tilstand for en drøvtygger, hvor et fremmedlegeme har kilet sig fast i spiserøret og dermed forhindrer gæringsluften fra vommen i at komme op og ud som bøvser. Hvis der ikke skabes passage for den ophobne luft vedbliver vommen at spile sig ud, indtil den til sidst brister – det koster altid dyrets liv hvis det kommer dertil… Hvis tyren lagde sig ned og ikke kunne komme op igen skulle vi ringe med det samme, for da ville dyrlægen guide os til, hvor i maven vi ville være nødt til at indføre en kniv for at undgå, at Matthis´ vom sprak inden dyrlægen kunne komme og hjælpe.
Heldigvis nåede dyrlægen frem i tide og vi fik alle tre i fællesskab lagt reb og halsbånd om Matthis, hvorefter Caroline og Christoffer kunne holde tyren i skak, imens han fik en beroligende sprøjte. Dernæst blev der stukket et 1,5 meter langt hult og bøjeligt stålrør ned i spiserøret på tyren, som blev kørt frem og tilbage som en piberenser indtil det der sad fast, blev skubbet fri og alt den ophobede luft endelig kom ud. Det var en virkelig nervepirrende oplevelse og ikke spor rart at være vidne til, hverken de forudgående smerter eller den hårdhændede behandling. Heldigvis gik der ikke andet end et par timer, så lod vores tyr til at være sig selv igen og han har haft det godt lige siden.
I tirsdags fik så også Marie en kalv, selvom dyrlægen efter en drægtighedsundersøgelse havde forsikret os om, at hun ikke bar på et foster… Ved denne kælvning var vi så heldige, at være til stede da det skete. I forbindelse med Britts kælvning havde vi lært tegnene på, at det måtte være oppe over, at kende og havde fået hele flokken ind på stald. Matthis og Britt stod bundet og Marie havde fået masser af frisk halm at ligge i. kl. 05.00 om morgenen kunne vi høre hende brøle og skyndte os ud i stalden og bare 20 minutter senere var kalven kommet ud. Endnu en kviekalv blev det til, som vi har døbt Martha.
Martha lader dog til at være for tidligt født. Hun er væsentligt mindre og vokser noget langsommere end Bodil, så vi tror at kun er født et par uger for tidligt. Efter vores fornemmelser burde der nemlig have været 3 uger imellem kalvene og ikke kun 9 dage… Allerede torsdag aften var den gal, da flokken gik ind på stald og lille Martha manglede. Vi blev meget nervøse og brugte timer på at lede efter hende alle tænkelige steder på matriklen. Først bare med regntøj på, så med pandelamper og til sidst tog vi også hundene med, for at de måske kunne snuse sig frem til hende, men lige lidt hjalp det… Kl. 23.00 gav vi op og gik ind med visheden om, at det ville blive regnvejr og kun et par graders varme om natten.
Vi gav den et sidste forsøg næste morgen hvor vi havde sat vækkeuret til solopgang og gik ud og ledte videre. Vi lukkede flokken ud og Marie, Marthas mor, gik straks i en bestemt retning og stod og kaldte og lige pludselig rejste den lille kalv sig op. Vi skyndte os hen til den og fik den båret tilbage til stalden og gensynsglæden i flokken var stor! 🙂
Alt i alt går det derfor strålende her hos os og vi glæder os meget til at få besøg og vise de nye kalve og kyllinger frem! Desværre er det ikke rigtigt lykkedes at malke siden den allerførste gang og vi har besluttet, efter at have brugt 2 timer hver eneste dag i 10 dage, at sætte malkningen i bero indtil vi får bygget en fornuftigere staldindretning. Vi kan derfor alligevel ikke byde på friskmalket mælk næste gang vi ses – øv!
Det var alt for denne gang – HUSK, at den store forårsarbejdsdag er nu på søndag kl. 10.00.
Vel mødt og vi ses
Kærlige hilsner
Caroline og Christoffer